Thomas Magnussen er uddannet skuespiller ved den internationalt anerkendte teaterskole the Guildhall School og Music and Drama i London i år 2000. Siden 2010 har Thomas fungeret som konferencier ved en række arrangementer og prisuddelinger, ligesom han også ofte bliver brugt som moderator og ordstyrer ved konferencer, debatter og kulturbegivenheder. Qua sin uddannelse i England taler han et formfuldendt og perfekt engelsk, hvilket gør at han ubesværet løser internationale opgaver så vel som danske.
I 2019 var Thomas det eneste menneske på scenen, da han spillede rollen som palæontologen Huxley i det spektakulære BBC arenashow Walking With Dinosaurs, i Royal Arena i København.
Thomas har blandt andet løst opgaver for CPH Pix, Bogforum i Bella Center, Microsoft og Dansk Erhverv.
Fra 2012-2019 har Thomas fungeret som konferencier og Master of Ceremonies for verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize, hvor en million euro hvert år tildeles nogle af verdens førende hjerneforskere.
I 2017 var han vært for Hofteatrets 250 års jubilæum, hvor hende majestæt Dronning Margarethe II var æresgæst.
Siden 2022 har Thomas været vært på COPENHELL Con, der er en del af Nordeuropas største metal musikfestival på Refshaleøen i København.